Det skal være her i hjørnet, at jeg sidder.
Klemt ind mellem
potteplanter og vandrør på den yderste kant på terrassen.
Jeg bestemmer mig
for, at jeg ikke kan lide blæsevejr, som jeg ikke kan lide pletter på spejlet
og det smil, du smører på dit kønne ansigt.
Aktivt beslutter jeg mig for at
komme videre.
Som når man rejser sig og går fra et møde, hanker jeg op i
mig selv og forlader det rum, dit nærvær skaber.
Lyden af vinden i birketræet er overdøvende som larmen fra
tunellen, når toget kører forbi.
