Bybarn

Når himlen er for blå til du kan tage det alt sammen ind

når skyerne lyser guld og du ikke kan rumme mere

af forårsluften i dine sorte lunger

når ordene sluges i din hals og går i et med utilfredse lyde

når huden er æggeskal du piller af i flager

Jeg er et lille barn, et lille menneske krøllet sammen på det bare lagen

jeg søger dine trygge arme, går ud i solskinnet efterlader oprevne flænger

efterlader dig blødende i din hvide seng, træets blomster falder alle til jorden, søles til af dit piblende blod

Jeg går ind og ud af dit liv med støvler der klikker mod vestebros brogede brosten, støvler der bærer mig over Langebro i regnvejr, ned af Istedgade mandag nat til Kødbyen tirsdag morgen

Kalkfyldte knogler så nemme at knække, du er mit bybarn med de klare blå øjne

hvor jeg dog ønsker at gøre dig ondt

Objekt

At koge sig selv ihjel i badevand, der skvulper som luftmadrassen under den iskolde sovepose.

Hvor lyde sætter sig i væggene som cigaretrøg klæber til slimhinderne.

Jeg er en rodeskuffe, du kan åbne, når du vil. Her er masser at vælge imellem.

Du tømmer det meste af mit indhold, tager hvad du vil have.

Der er sæd på mine bukser, du læser en artikel i Information, i flere minutter sidder vi tavse.

Jeg er en mælkekarton med kort udløbstid.

Der spildes fire øl ned ad min krop, jeg hælder to hviderussere indenbords

”Den er så lille”, bliver der sagt smilende mens arme griber om mig.

Der er altid nogen, der samler mig op. Han bærer mig i sin favn ned fra bordet.

”Hvis du vil aes med hårene må du finde en anden”, siger du og kigger ikke op fra artiklen om den kvindelige præsidentkandidat.

Her

I denne nat er jeg din. 

Morgenen er gået os i møde, du siger, du føler dig heldig.

I denne nat er jeg to år yngre, jeg er er et uvidende barn, naiv og bange.

Du maler trygheden om os med en bred pensel, du stryger min hud med hviskende, smilende ord. 

Du planter roser i vores seng.

Mine fingre er ikke tørre birkekviste, du kan brække af.

Du genopliver min krop med dine kys.

Akkurat så bløde læber som jeg drømte om.

Mit hjerte er urummeligt over for mere smerte, jeg beholder det for mig selv. 

Men jeg giver dig min krop, mit legeme, min hud, mine øjne og min mund. 

Jeg har kendt dig så længe.
Først nu ser jeg, at meningen altid har været at havne her.