Bybarn

Når himlen er for blå til du kan tage det alt sammen ind

når skyerne lyser guld og du ikke kan rumme mere

af forårsluften i dine sorte lunger

når ordene sluges i din hals og går i et med utilfredse lyde

når huden er æggeskal du piller af i flager

Jeg er et lille barn, et lille menneske krøllet sammen på det bare lagen

jeg søger dine trygge arme, går ud i solskinnet efterlader oprevne flænger

efterlader dig blødende i din hvide seng, træets blomster falder alle til jorden, søles til af dit piblende blod

Jeg går ind og ud af dit liv med støvler der klikker mod vestebros brogede brosten, støvler der bærer mig over Langebro i regnvejr, ned af Istedgade mandag nat til Kødbyen tirsdag morgen

Kalkfyldte knogler så nemme at knække, du er mit bybarn med de klare blå øjne

hvor jeg dog ønsker at gøre dig ondt