I dag tordner det.
Du stryger min kind og taler om den elendige verden.
Efterhånden er smerte den eneste følelse, jeg ved, hvor jeg
skal gøre af.
”At holde af en person mærkes kraftigere ved afsavn end ved
deres tilstedeværelse” siger du og tegner mit ansigts korrekturer med dine
fingerspidser
Solen rammer os gennem dit vindue på fjerde sal.
Vi græder og mindes, hvad dette kunne have været
Jeg begraver mit ansigt i din mave, du er ked af den
afstand, jeg har taget,
siger du
Der er ingen, der forstår det, som du.
forelskelse er så forankret i smerte
at jeg bliver nødt til at forlade dig
for at kunne mærke mine blodårer, mit kød
så længe støvler kan klikke ned ad Istedgade og væk fra dig
er jeg nødt til at lede videre efter nogen,
der gør mig ondt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar