Violet

At vågne fra en urolig drøm om dig

når natten er allermest mørk

og jeg har ondt i min venstre skulder

Du sover heller ikke

alligevel ligger vi her hver for sig

alene i søvnløsheden

Som man går gennem snevejr alene, når det fyger

Som man går gennem skoven alene og tæller knopper, der springer ud

at græde i toget, at gennemtrænge byen med blindhed

Blodårer trækker violette spor over underarmens hvide hud

som hjertet der pulserer og suser for ørene

mens cyklen skærer gennem kold natteluft

og jeg befinder mig på en strækning uden lys

”Jeg kan ikke lade vær med at tænke på dig”

siger du

og således frarøver du mig min nattesøvn

så let som at blinke med kønne øjne

og sprede varme med en stemme

jeg endnu ikke kender

men med et væsen, der altid har været her et sted

Jeg er god til at rode,

til at fortælle dig, når himlen er rosa, abrikos, violet
Jeg er fuldt ud ansvarlig for at såre mig selv