Solskin

”Pas nu på dig selv”

siger de,

og kysser mig på kinden

som de vælter ud af døren

men hvordan skal jeg passe på

når der ikke er blod nok i denne lille krop

og alting ikke løber rundt som det skal

når jeg går gennem byen med rynkede bryn i solskin og konstant er på randen til at flyde over

”Pas nu på dig selv” 

siger de, 

som man siger til en der begraver sig i dyner

som en bebrejdelse

som en ansvarsfralæggelse

men hvordan skal jeg passe på

når du river min verden fra hinanden
og giver mig grund til at græde når solen gratulerer