Begyndelse

Denne begyndelse er slutningen på en periode

Efterhånden begynder jeg at indse, hvordan jeg har opført mig. Omtrent nu går det op for mig, at jeg ikke er den længere, som jeg var dengang. Det er svært at indrømme det, men måske forstår jeg lidt, hvorfor han har været så distanceret. Det er altid nemmere at reflektere, når man står på afstand. Jeg vil mene, at ingen kan se dem selv i deres nutidige tilstand. Alligevel fornemmer jeg dog, hvordan jeg har en anden indgangsvinkel og måske det var på tide at give slip på de gamle forestillinger om, hvordan livet bør indrettes.

Jeg betegner ikke mig selv som særlig  ideologisk, for selv de mest principfaste mennesker ældes og modnes og må vel på et tidspunkt indse, at det ikke nødvendigvis er sådan livet bør leves. Det behøver ikke betyde, at den grund mine fødder gror fast i er ny men nærmere at den endnu ikke er udforsket helt og skoene er knapt så fasttømrede. Hvem siger, man skal vide alt i en så ung alder? Jeg kan ikke fordrage gamle mennesker, der mener, at de ved bedst, fordi de trods alt har levet længst, men jeg kan ikke lade vær med at føle mig bedrevidende over for den yngre version af mig selv, som jeg finder mellem knitrende sider i en støvet bog.

Det må være nu, jeg skal indse, at livet skal leves og erfares mens det foregår og at lykken er at finde på de mest forunderlige skjulte steder. Det er nu, jeg skal indse, at lykken snarere er noget man finder på vejen, det er middelet og ikke målet, den skal ikke tilstræbes men omfavnes og leves ud.

På en søndag hvor januar endelig har fundet sin ende, en dag hvor huset er stille og verden for en stund kun er min, indser jeg, at jeg føler mig tilpas i mit eget selvskab. Jeg har i lang tid troet, at begyndelsen var indtruffet, men de små erantis er kun ved at bryde igennem den frosne jord og som jeg sidder omgivet af den dansende stilhed, ved jeg, at det først er nu, med fødderne frie og den uventede lykke i hånden at det hele rigtigt begynder.