September

Kastanier som dråber

af glemt solskin

og rav

der glimter i dine baglommer

Jeg modtager en sms

med et påbud

Spis de violette

frugter

de er modne nu

som hudormen

på din buede næseryg

som dagene

der langsomt ristes

og dryppes

med havets

cirkulerende

urin

eller sved

Som efteråret

der indtræffer

før du tager din sidste pille

og ikke var forberedt på

at det altså var NU

For havets skyld

kunne du ligeså godt

være et forbudt menneske

”Vil du bolle”

skriver jeg på

en tildugget

bilrude

fuld af blod

og dryppende

opløselig

kærlighed

som saltvandet

der ikke lægger sig

på maven for dig

der ikke
beder dig om nåde