Mandag

Øjne som grøn marmor

Vores dialog er lidt som en

Helle Helle roman

”Det blæser altid på Amager”

siger jeg

”Nå”

siger han

og slår paraplyen ned igen

mens regn drypper

som

himlens

fluorescerende lameller

jeg ser gennem dit kød

og dit ansigt vendt på hovedet

mod mit

på den flødefarvede sofa

ironisk nok

er de udgået af fløde i Føtex

”mine guldsko

giver mig vabler”

siger jeg mens

det lyder lidt som en

metafor

for noget

andet end
hvad det er