Natten

Du har glemt dine sko

du må nødvendigvis komme tilbage

efter dem

og efter mig

du er en dag

jeg lægger dig på puden

sent falder skydækket på maven

solstråler

og så blev det mørkt

du er svær at vække

jeg har sværere ved at stå op

det må gerne regne nu

siger du

og da det regner

har dagen ingen sanser

jeg kan godt være det vigtigste i dit liv

men ikke det eneste

siger dagen

og dagen ænser ikke

at natten

ruller sig sammen om

sit kaninhjerte

jeg har en opfattelse af

at du ønsker noget meget bestemt af mig

jeg kan se på dine pupiller

at det irriterer dig

når jeg græder

det er ikke særligt rationelt vel

vi ses forhelved om tolv dage

du glemmer næsten at vende dig om

og vinke

jeg kan ikke lide mig selv i dag

kæmper for at holde jernbure ude af hovedet

kæmper for at vædde den tørre mund

uforstående er du

og udeforstående

for mine absurde klistrende

fodsåler

albuer

maveskind

rullekuffert

rul mig hjem

og ryk mig rodløst op

så du kan se

akkurat hvor bleg

og udsuget

dagen har forladt

natten