søndag den 19. maj 2013

Sommerregn



Det var den nat sommerregnen faldt. Det var den morgen, jeg vågnede i et hvidt værelse og åbnede et vindue. Det var den sødlige blomsterduft fra naboens magnoliatræ. Det var en verden, hvor jeg blev svimmel i forsøget på at fange alle frugttræer og smaragdgrønne bøgehække i samme blik.  

Det var den morgen, hvor solen stod op mens himlen langsomt lysnes. Sommeren fortryllede mig med sin sirenesang, og sit generte smil bag det slør af støvregn, der hang om hendes løvgrønne hår.

Det var en følelse af en længsel, så hvid som æbleblomsterne på træet, en tomhed så rungende som en marmorsal. En længsel, som kom svævende ind af det åbne vindue med den kølige sommervind, en glemt ven som sommeregnen havde hidkaldt med sin sagte hvisken.

fredag den 17. maj 2013

Mælkebøtter


Det første, de lærte dig om mælkebøtter, var, at farven var gul.
Gul som solen eller smørklumperne i din havregrød.
Du flyttede i have, og de lærte dig om dræbersnegle og ukrudt – de sande skurke i en verden bestående af kornblomster og køkkenhaver.
Det næste, du skulle lære om mælkebøtter, var, at de også var ukrudt.
Du græd, fortvivlet forstod du ikke, hvordan blomsten fra din barndom kunne være skurken i dit eventyr, hvorfor netop de var de onde, forstod du ikke.
Du følte dig narret, troede nærmest ikke deres ord.
Du blev ældre, og lærte at saften i en mælkebøttestængel helbredte brændenældernes giftige plamager på dine bare ben.
Du lærte, at det gule hoved på ukrudtsrosen kunne bruges som sminke, du malede fine gule kinder.
Din søster flettede blomsterkranse og satte dem i dit lyse hår, først nu forstår du hvordan. 

søndag den 12. maj 2013

Oplevelse af forandring



Det var det forår, hvor jeg fyldte sytten.
Det var en tid forfulgt af kronisk træthed og et uopnåeligt ønske om at gå på hænder.
I stedet blev jeg dygtig til at løbe på rulleskøjter.
Det var det forår, jeg begyndte at ryge blot for at opfylde en længsel efter noget destruktivt.
En tid med kronisk hoste.
Det var en oplevelse af forandring, grædende øjne til lyden af melankolsk musik, kløende håndflader søgende efter kontakt med det usikre grundlag.