Det første, de lærte dig om mælkebøtter, var, at farven var
gul.
Gul som solen eller smørklumperne i din havregrød.
Du flyttede i have, og de lærte dig om dræbersnegle og
ukrudt – de sande skurke i en verden bestående af kornblomster og køkkenhaver.
Det næste, du skulle lære om mælkebøtter, var, at de også
var ukrudt.
Du græd, fortvivlet forstod du ikke, hvordan blomsten fra
din barndom kunne være skurken i dit eventyr, hvorfor netop de var de onde,
forstod du ikke.
Du følte dig narret, troede nærmest ikke deres ord.
Du blev ældre, og lærte at saften i en mælkebøttestængel
helbredte brændenældernes giftige plamager på dine bare ben.
Du lærte, at det gule hoved på ukrudtsrosen kunne bruges som
sminke, du malede fine gule kinder.
Din søster flettede blomsterkranse og satte dem i dit lyse hår,
først nu forstår du hvordan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar