Det er et par uger siden, jeg sidst har set dit lyse hår
dukke op på gangens bølgende hav.
Så det er da klart, at jeg lyser op, når jeg
uventet møder dine øjne i en mængde af homogene ansigter med lydløse blikke.
Jeg holder af dit skæve smil, dine store sweatre og støvler og hvordan du giver
mig et kram, når vi mødes, og et når vi går til sit, også selvom vi blot talte
sammen i fire minutter.
Mine læber bryder ud i et bredt smil, når jeg snakker
med dig.
Hænderne ryster i lang tid efter du forsvandt ud af døren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar