Virkelighedsopfattelse

Jeg gemmer mit ansigt i kaffekoppen bag røgen fra min tredje cigaret. 

Jeg gemmer mig for den virkelighed, der tilfalder mig, men som tilhører en anden. 

Et sted hænger et skilt; ”Savnet – har du set min virkelighedsopfattelse?”

Ud af ingenting, er alting evigt forandret. Ingenting førhen giver mening, det er som lyden af et fremmed sprog i mine ører; smukke lyde uden sammenhænge.

Det er, som om jeg vil have noget destruktivt; noget der smadrer mig, nedbryder mig indefra helt fra start, så jeg ikke går hen og tror på den smertefrie tilværelse. 

Hvis jeg holder vejret længe nok, kan jeg næsten høre de tusindvis af splinter, der sætter sig fast under mine hårdhudede fodsåler, drysser fra mit krympende krystalhjerte.